Om os

city gruppen a/s – malerfirmaet som er din garanti for det gode håndværk-  på den rigtige måde til den rette pris.
Lad os være din fremtidige samarbejdspartner. For når vi taler om vel udført malerarbejde, så ved vi hvad vi taler om. Vi ved også hvad den gode kvalitet består af; for god kvalitet er det som gør dig glad. Og tilfredse kunder betyder alt for os. Det har det altid gjort – faktisk i over 30 år. 

Et malerfirma med traditioner
På 30 år kan der males meget, og det har city gruppen sandelig gjort. Alt lige fra fredede bygninger, ambassader, fabrikshaller til kontorer og private hjem – for blot at nævne nogle. Og lige så vidt opgaverne spænder, er bredden af vores kunder, som kan findes blandt offentlige institutioner, ejendomsselskaber, store såvel som små virksomheder og private kunder. Derfor har vi altid fokus på, hvad der er vigtigt for den enkelte kunde. Ejendomsselskabet har naturligvis andre krav og behov end privatkunden og omvendt.

Kvalitetshåndværk til tiden
God kvalitet er samspillet mellem valg af produkt, opgavens kompleksitet og overholdelse af tidsfrister. På baggrund af disse parametre finder vi altid den rette pris. På den måde har vi i 30 år udført kvalitetshåndværk til tiden. Sådan skal det være, og sådan skal det blive ved med at være.

city gruppen a/s som hovedentreprenør
Malerarbejdet er ofte ’den sidste hånd på værket’. Derfor kan tiden også blive knap inden kontoret, fabrikken eller lejligheden, uden hindring, kan tages i brug.  At byggestyre sig trygt gennem et projekt, som involverer mange faggrupper, kan være svært. Vi har både et tæt samarbejde med andre faggrupper, og en stor erfaring i at styre en byggeproces. Som hovedentreprenør har vi konstant fingeren på pulsen, og kan sørge for at byggeprocessen holdes på sporet.

Prøv os
Du skal selvfølgelig kunne være sikker på, at vi er, hvad vi siger. Så – har du eksempelvis et forestående projekt, kan vi sammen gennemgå det. – Helt uforpligtende naturligvis.